Vincent XLR-Cable
View Full-Size Image


Vincent XLR-Cable




Det er mildest talt irriterende, I hvor høj grad dårlige kabler kan ødelægge ens forventning til sit nye grej, når man pakker det ud, og især når man sætter sig ned for at lytte til det. Sommetider kommer det bare ikke i mål på samme måde, som da man hørte det nede i butikken. Her er det at kablerne kan spille en rolle, en meget stor rolle. I butikken kan du nok regne med, at man gerne vil vise dig tingene på den bedst mulige måde, så der er apparaterne selvfølgelig forbundet med det bedste kabel de har i forretningen, for så lyder tingene bedre.
 

  xlrkabel3.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vincent blev på et tidspunkt klar over, at man ikke kunne være bekendt kun at tilbyde kunderne et kabel til produkterne, men på den anden side kunne man heller ikke  vedlægge et hundedyrt kabel og regne med, at alle synes det var i orden at tage så meget mere for ”det samme” produkt, bare fordi man gerne vil gøre det godt. I forvejen vedlægger Vincent et bedre kabel end dem mange konkurrenter generelt benytter sig af, men det kan blive væsentlig bedre med et endnu bedre kabel.


Næsten alle Vincents produkter er balancerede og nogen af dem, der ikke er, kan bruge balancerede kabler. Den balancerede opbygning og deraf følgende balancerede overførsel mellem apparaterne, er en del af Vincents filosofi om, at der skal være så lidt støj som muligt fra verden udenfor i signalerne, der kommer frem til højttalerne. Den bedste måde at gøre det på er at gøre afspillekæden balanceret fra ende til anden, og derfor er det vigtigt, at man benytter kabler, der understøtter princippet.


Det er her XLR stik kommer ind i billedet. Navnet kommer af den balancerede opbygning, og henviser til, at der er tale om to ledere og en stel. De to ledere er i modfase, i forhold til stel, så på den måde vil eventuelle forstyrrelser, der kommer ind i signalet på vejen også være i modfase. I sidste led inden signalet sendes til højttalerne, lægges de to faser sammen, og dermed udfases eventuel udefra kommende interferens, så den ikke optræder i lyden, der kommer til dig fra højttaleren. Med andre ord er det den bedste måde at leve op til filosofien om, at kun det oprindelige signal skal kunne høres.


Som det fremgår af teksterne om kabler i almindelighed og Vincents kabler i særdeleshed, er det ikke bare lige at lægge en masse kobber og plastic sammen i en maskine, og trække det ud i metervis, der skaber et kabel der er bedre end andre. Eller i det hele taget er godt.


Vincent har som i processen omkring alle deres kabler kigget på, hvad der er god latin, hvilke punkter man gerne ville forstærke kablets lyd på, og hvilke løsninger der blev brugt rundt omkring. Efter at have analyseret tingene begyndte den sædvanlige proces med at lytte, måle, lytte, måle og så videre, i en uendelighed, indtil man havde opnået det man ville. Et kabel der understøtter lyden i Vincents produkter sikrer, at man som lytter får det optimale ud af sin investering og sidst men ikke mindst, bare lød rigtig godt.


Det er ikke så nemt endda, især det med, at det bare skal lyde godt. Vincents løsning er som sædvanlig ført igennem fra ende til anden, materialet til lederne er lavet i oxygen fri kobber, der er støbt som lineære krystaller. Det ene sikrer, at kabler ikke degenerer indefra, og det andet sikrer, at der er så få overgange i kobberet som muligt.


Skærmen er selvfølgelig lavet i samme materiale. Den inderste isolation er bomuld, og uden om den er det PFE, der er utrolig stærkt og ikke påvirker lyden, når den er lidt fra lederne. Det er netop den afstand bomulden sørger for. Ved at være opmærksom på geometrien i kablets opbygning, kan man påvirke kablet elektriske parametre, og derigennem dels lyden, men også hvordan apparaterne i hver ende af kablet spiller sammen, og dermed igen hvordan det kommer til at lyde i sidste ende.


Med andre ord, eller kort sagt: Kabler gør en forskel. Kabler lyder forskelligt. Kun ved at bruge de bedste materialer, den bedste teknologi og I sidste ende sammensætte det hele på en måde, så det lyder netop som man gerne vil have det, kan man fremstille et kabel, der lever op til ens egne krav.


Det er netop på den måde Vincent har lavet deres kabler.

Produceres i følgende længder: 1m / 1,5m / 3m / 6m

 

Tekniske Detaljer
 

Kablets resistans: 66 Ohm/km
Skærmens resistans: 50 Ohm/km
Kapacitet: 135 pF/m
Feature: XLR-plug gold plated
shild: pure copper
Size: 8 mm
Isolations materiale: teflon, PVC, nylon, foil
Længder: 1 x 1,0 m; 1 x 1,5 m;
1 x 3,0 m; 1 x 6,0 m