Vincent SV-236, Hybrid Integreret Forstærker
View Full-Size Image


Vincent SV-236, Hybrid Integreret Forstærker




Den ikke bare oser af kvalitet, den ligefrem stinker af det. Lige fra frontens fede design med den lille rude, og kig til røret i strømforsyningen, til fornemmelsen af knapperne og vægten, hvis man forsøger at løfte på den, får man en oplevelse af, at den er lavet færdig.

Og hvis man har det økonomiske mod til at lytte til den, er man ofte solgt til den, og den til dig. Ikke fordi den er dyr, skal man have økonomisk mod, men fordi den er rigtig svær ikke at købe for sin fine lyd.

sv236front_3.jpg

 

 

 

 

 

sv236back_3.jpg

 

 

 

 

 

Det er ikke mange der laver en rørbaseret integreret forstærker på over 18 kg, med en trafo på 1000VA, rør i forforstærkeren og strømforsyningens spændingsregulering, samt tonekontroller. Mon ikke det svarer til, da Chrysler tog en V10 motor fra en pick up truck, og lagde den over i en sportsvogn med frontmotor, for så at ville køre Le Mans. Der var mange der grinede, men kun til at begynde med, for det hører med til historien at Chrysler/Dodge vandt op til flere gange med deres Viper.

På samme måde har Vincent bygget en forstærker, der måske kunne få smilet frem hos nogen af deres konkurrenter, men kun til at begynde med. For det hører med til historien, at Vincent har fået mange roser i test og har vundet mange kunder over til sig, på grund af SV-236 forstærkeren. Den spiller nemlig godt og så er den overkommelig og enkel. For at få samme ydelse skal du dels ofre en del flere penge hos konkurrenterne, men også have flere apparater, for- og effektforstærkere osv.

Vincent SV-236 leverer det hele i en og samme kasse. Forforstærkerens rørbaserede kredsløb er varme, flydende, detaljerede i deres musikalitet, mens udgangstrinnet der er transistorbaseret, og leverer saften til højttalerne er præcist, kontrolleret og med et fremragende overblik. Når de to typer forstærkere kombineres får man det bedste ud af begge principper. Altså hvis det gøres rigtigt, og det er det gjort her.

Effektrinnene er på over 10 Watt i ren Klasse A, så ved almindelige stue- og nabovenlige, men alligevel fuldt udtryksfulde lydniveauer, kommer du kun til at spille i Klasse A. Med over 100 Watt A/B i 8 Ohm og 180 i 4 Ohm, der er saft nok til de mest tørstige højttalere på markedet. Du kan med andre ord vælge, hvilken som helst højttaler du måtte ønske ud fra lyden, SV-236 skal nok trække den.

Det er efterhånden ved at være et særsyn med tonekontroller på forstærkere, og der har i en del år været en konsensus blandt audiofiler om, at det kun var inferiøre forstærkere, der havde brug for dem. Vincent har ladet det være op til dig, om du vil have det eller ej. Du skal nemlig koble dem til, før du kan bruge dem. Og det er lidt af en vildand at lokke folk på den med, at tonekontroller ikke er god skik. Det er de jo hvis man har forstand på at bruge dem, og har brug for dem, enten i det daglige eller ved specielle indspilninger. Derfor betragtes det efterhånden igen som en meget fornuftig detalje på forstærkere.
 
På bagsiden finder man en stribe forgyldte phonobøsninger i den sædvanlige høje forgyldte kvalitet, såvel som to sæt forgyldte terminaler til højttalerne. Der er også udtag til en ekstra effektforstærker, og mulighed for at optage analogt. Fordelingen af stikkene er bestemt af den indre opbygning af forstærkeren. Netbrønden sidder næsten midt i, for der sidder transformatoren lige inden for, sammen med en højspændings strømforsyning til rørene, og har sit eget afskærmede indre kabinet. Foran den sidder, lige bag fronten, forforstærkerkredsløbene hele vejen på tværs. I hver side, igen afskærmet til forforstærkeren og trafoen i midten, sidder udgangstrinnene og køleribberne. Helt bagerst, lige indenfor phonobøsningerne, sidder relæerne, der skifter mellem de enkelte indgange i deres eget fuldstændig afskærmede lille rum.

Vincent SV-236 er fuldt fjernbetjent, endda lyset i det lille runde vindue på fronten, kan man justere på afstand, så det passer på alle tider af døgnet.

Med SV-236 har Vincent skabt en velspillende, veldesignet, velbygget forstærker, der slår alle konkurrenterne af pinden, når du tager prisen med i dine beregninger over din nye forstærker. Den spiller lige op med meget dyrere, og mere komplicerede konstruktioner på en nem og håndterlig måde. Den lever med andre ord op til et Vincent princip: KISS.

(The KISS principle (acronym for "Keep It Simple, Stupid") states that design simplicity should be a key goal and unnecessary complexity avoided).

 

Farver 

black.jpgsilver.jpg

 

 

 

Tekniske detaljer:

Frequency range: 20 Hz - 22 kHz +/- 0.5 dB
Nominal output power Class-A 8 Ohm: 2 x 10 Watt
Nominal output power RMS 8 Ohm: 2 x 100 Watt
Nominal output power RMS 4 Ohm: 2 x 180 Watt
Input sensitivity: 260 mV
Total harmonic distortion: < 0,1 % (1 kHz, 1 Watt)
Signal-to-Noise Ratio: > 90 dB
Input Impedance: 47 kOhm
Mains supply: 230 V/50 Hz
Inputs: 6 x RCA
Outputs: 4 x speaker terminals,
1 x RCA Rec Out, 1 x RCA Pre Out
Dimensions (W x H x D): 430 x 152 x 430 mm
Weight: 18 kg
Colour: black/silver
  Tubes: 1 x 12AX7; 2 x 12AX7